Håndbog i Neuropædagogik - Hvorfor denne håndbog?
Formålet med ”Håndbog i neuropædagogik” er at hjælpe dig, der arbejder med senhjerneskadede borgere i kommunalt regi. Håndbogen giver dig viden og værktøjer til at kunne håndtere de situationer, som opstår undervejs i rehabiliteringsprocessen.
Værdigrundlag
Målet med rehabiliteringsprocessen er i sidste ende, at den hjerneskadede borger kan bevare eller genfinde et værdigt liv. Det er ”det værdige liv”, som er omdrejningspunktet for denne håndbog, og som er det helt centrale begreb i det såkaldte værdigrundlag, som ligger i rehabiliteringstænkningen i Odense Kommune. Hele formålet med rehabiliteringsarbejdet er, at den hjerneskadede borger kan bevare eller genfinde et værdigt liv. Tanken er, at alle mennesker er specialister på eget liv og har forskellige opfattelser af livskvalitet. Derudover er alle mennesker i besiddelse af ressourcer, kompetencer og retten til sociale
sammenhænge. Endelig er det også en bærende idé i værdigrundlaget, at alle mennesker har ret til at træffe egne valg.
Den professionelle indsats for senhjerneskadede, herunder den neuropædagogiske, skal derfor gøre borgerne i stand til at træffe egne valg. At kunne træffe egne valg er en essentiel del af at opretholde eller genskabe værdighed.
Du kan bruge håndbogen i det daglige arbejde
Håndbogen lærer dig at tænke ”neuropædagogisk”. Bogen giver dig en fundamental forståelse af hjernens opbygning, og lærer at tolke de hverdagssituationer, som du oplever med senhjerneskadede borgere. Neuropædagogik er ikke forbeholdt uddannede pædagoger, men kan anvendes af alle faggrupper. Neuropædagogik er ikke en fastlagt facitliste, men består af en generel viden om hjerneskader og en specifik viden om den enkelte borger.
Der er i håndbogen lagt stor vægt på, at du skal kunne bruge bogens anvisninger i det daglige rehabiliteringsarbejde. Håndbogen indeholder tre cases med typiske hverdagssituationer, og det bliver grundigt gennemgået, hvordan situationerne kan håndteres med neuropædagogisk praksis.
Udviklingen inden for rehabiliteringen af senhjerneskadede
Siden ”Håndbog i neuropædagogik” udkom i førsteudgaven i 2002, har rehabiliteringen af senhjerneskadede i Danmark været igennem store forandringer.
Startskuddet for udviklingen kom i 1997 med Sundhedsstyrelsens publikation ”Traumatisk hjerneskade og tilgrænsende lidelser”. Sundhedsstyrelsen anbefalede, hvordan de daværende amter bedst muligt kunne rehabilitere borgere med erhvervet hjerneskade/senhjerneskade - samt hvordan de administrative systemer kunne optimeres, så rehabiliteringstænkningen blev understøttet.
På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger blev der nedsat hjerneskadesamråd i adskillige amter. De tilrettelagde den praktiske håndtering af patientforløbene, især overgangen mellem sygehussektoren til primærsektoren i kommunen.
Parallelt hermed blev der vedtaget landsdelsfunktioner i sygehusregi, således at Hammel Neurocenter tog sig af de svært skadede fra Vestdanmark (Jylland + Fyn), mens Hvidovre tog sig af patienter fra Østdanmark.
Kommunalreformen d. 1. januar 2007 betød store forandringer for rehabiliteringsindsatsen og -tilrettelæggelsen i Danmark, idet amterne nedlagdes og blev afløst af fem regioner, samt at 256 kommuner blev til 98 storkommuner. Omstruktureringen betyder, at ansvaret for genoptræning nu ligger hos kommunerne. Efter endt behandling i sygehusregi påhviler det således kommunerne at forestå den videre genoptræning og sociale rehabilitering af sine borgere.
Senest har Sundhedsstyrelsen i 2011 udgivet rapporten ”Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering” (MTV), hvor fokus er på effekten af de enkelte rehabiliteringsindsatser og på organiseringen af rehabiliteringen. Med baggrund i MTV’en har Sundhedsstyrelsen udarbejdet guider til optimale rehabiliteringsforløb – én for børn og unge, og én for voksne. Disse såkaldte forløbsprogrammer beskriver den faglige og organisatoriske indsats både under indlæggelse og efter udskrivelse. Indsatsen involverer mange forskellige faggrupper både i sygehusvæsenet, kommunen og almen praksis, samt i de særlige hjerneskadetilbud. Sundhedsstyrelsen håber og forventer, at forløbsprogrammerne vil bidrage til at styrke indsatsen og øge kvaliteten i rehabiliteringen af personer med erhvervet hjerneskade.
Tiden kalder på effektivitet
Kommunalreformen i 2007 er blevet ledsaget af en gennemgribende økonomisk krise, der betyder en generel afmatning i alle aktiviteter. Krisen betyder vigende skatteindtægter for staten og kommunerne, hvilket bevirker at specialtilbuddene (herunder senhjerneskaderehabiliteringen) har trangere kår end på noget andet tidspunkt. Kommunerne er af økonomiske hensyn nødt til at tage deres borgere hjem fra specialtilbud i andre kommuner og regioner, for selv at etablere tilbud i nærmiljøet - med et knap så tungt driftsbudget.
Tiden kalder derfor på kvalitet og effektivitet fra første færd. Vi håber, at denne 2. reviderede udgave af ”Håndbog i neuropædagogik” vil kunne bidrage til opfyldelsen af disse krav.
Hele formålet med rehabiliteringsarbejdet er, at den hjerneskadede borger kan bevare eller genfinde et værdigt liv. Modelfoto: Ole Friis.
Håndbogens næste del: Om neuropædagogik